En slange på spring
Som en sammenrullet slange på lur viser ugens billede galaksen NGC 1087. Det er en spiralgalakse, omkring 80 millioner lysår fra Jorden, i retning af stjernebilledet Cetus - Havuhyret. Her ser vi den i en kombination af observationer ved forskellige bølgelængder - eller farver.
Men bare rolig, NGC 1087 er ikke giftig for os! Det truende røde skær svarer såmænd blot til skyer af kolde gasmolekyler; det byggemateriale, som stjerner dannes af. Takket være Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i, kan astronomerne tage billeder af disse skyer. De blålige områder i baggrunden viser, hvor der findes ældre allerede dannede stjerner, og den del af billedet er optaget med instrumentet Multi-Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) på ESOs Very Large Telescope (VLT). Begge teleskoper befinder sig i Chile.
Billederne er optaget som et bidrag til projektet Physics at High Angular resolution in Nearby GalaxieS (PHANGS). Foskerholdet optager højopløsningsoptagelser af relativt nære galaker med teleskoper, som kan arbejde i et bredt bølgelængdeområde. De forskellige bølgelængder fortæller os om de fysiske forhold for stjerner, gasarter og støv i galakserne, og ved at sammenligne optagelserne kan astronomerne studere, hvad det er, der aktiverer, fremmer eller hindrer dannelsen af nye stjerner.
Kilde:ESO/ALMA (ESO/NAOJ/NRAO)/PHANGS
Om billedet
Id: | potw2223a |
Sprog: | da |
Type: | Observation |
Udgivelsesdato: | 6. juni 2022 06:00 |
Størrelse: | 861 x 595 px |
Om objektet
Navn: | NGC 1087 |
Type: | Local Universe : Galaxy : Type : Spiral |
Afstand: | 80 million lysår |
Constellation: | Cetus |
Baggrundsbilleder
Koordinater
Position (RA): | 2 46 25.16 |
Position (Dec): | 0° 29' 54.43" |
Field of view: | 2.87 x 1.99 arcminutes |
Orientering: | Nord er 90.0° venstre fra lodret |
Farver & filtre
Bånd | Bølgelængde | Teleskop |
---|---|---|
Optisk G | 475 nm | Very Large Telescope MUSE |
Optisk R | 630 nm | Very Large Telescope MUSE |
Milimeter CO [2–1] | 1.2 mm | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Band 6 |
Optisk I | 775 nm | Very Large Telescope MUSE |