Ugens billede

6. februar 2017: Galaksen NGC 4981 ligger mere end 75 millioner lysår borte i stjernebilledet Jomfruen. Det er en spiralgalakse, som har en fortid med fut i. NGC 4981 blev opdaget den 17. april 1784 af William Herschel, og senere optaget i danskeren Johannes Louis Emil Dreyers New General Catalogue. Mere end hundrede år senere, nærmere bestemt den 23. april 1968 gjorde galaksen sig igen bemærket, da der dukkede en eksploderende stjerne; en Type la supernova op i galaksen. Supernovaen fik betegnelsen SN 1968I. SN 1968I skulle så ikke blive galaksens eneste af slagsen. Årtier senere kollapsede det indre af en tung stjerne, og det blev til supernovaen SN 2007c. Optagelsen her af NGC 4981 er foretaget med instrumentet FORS, FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph, som registrerer synligt og nær-ultraviole lys på ESOs Very Large Telescope (VLT). FORS er multiinstrumentet blandt ESOs udstyr. Med det kan man studere mange forskellige astronomiske objekter ...

30. januar 2017: Billedet viser ESO 3.6-metre telesskopet, på La Silla Observatoiet i Chile. Nattehimlen domineres af den klare Måne, hvis lys er så kraftigt, at himlen bliver himmelblå! Det der fanger øjet på billedet er den røde sten i forgrunden. På den er der indgraveret forhistoriske helleristninger - en hilsen fra fortidsmennesker på stedet. Omkring La Silla er der adskillige af denne slags tegn, men lige omkring denne sten er de fleste og flotteste. I 1990 blev der foretaget en komplet fotografisk og topografisk registrering af disse indgraveringer. Billederne forestiller først og fremmest mennesker og dyr, og så nogle mærkelige geometriske figurer. Forskerne mener, at klippetegningerne stammer fra El Molle komplekset - den første kultur i den nordlige del af Chile. Geologerne mener, at området i det første årtusinde af vor tidsregning fik langt mere regn end nu, og derfor kunne dele af det, som nu er Atacamaørkenen understøtte forskellige civiliserede kulturer. ...

23. januar 2017: Her står måneseglet op over personalebygningen Residencia på ESOs Paranalobservatorium. Lige ved siden af Månen kan man finde Morgenstjernen Venus, og desuden i det fjerne en række af ESOs teleskoper, som nu hviler sig efter en nats observationer. Selvom det ikke kan ses på dette billede på grund af størrelsen, viser Venus varierende faser, på samme måde, som Månen gør det. Når Venus bevæger sig bag om Solen, set her fra Jorden, ser vi planeten som en skive - Sollyset rammer den side af Venus, som vender imod os på Jorden, og derfor ser vi en "fuldVenus". Når Venus kommer frem efter at have passeret bag om Solen, ser vi planeten som et segl, hvor den lysende side vender imod Solen. I løbet af nogen tid, imens planeten i sin bane bevæger sig rundt og ind imellem Jorden og Solen, ser vi efterhånden mindre og mindre af den skydækkede overflade ...

16. januar 2017: Man skal ikke lade sig narre! Det her er ikke en fremtidig Marsrover - selvom det barske terræn i Chiles Atacamaørken sagtens kan sammenlignes med Mars. Dette køretøj - 20 m langt, 10 m bredt og med 28 hjul - er Otto; en ALMA transportør. Her nyder Otto freden under en strålende Mælkevej. Den enorme maskine er bygget i Tyskland. Den er specialdesignet til at flytte rundt på ALMAantennerne. fra Operations Support Facility, som befinder sig 2900 meter over havet og op til Chajnantorplateauet 5000 meter oppe, og der, hvor antennerne er i arbejde, og hvor det skal skiftes rundt til de forskellige mulige positioner. Otte vejer lige godt 130 tons, og den kan race afsted med en tophastighed på 12 kilometer i timen, med en antenne på ryggen - det er ikke noget, der slår nogen rekorder. Heldigvis er det ikke farten, der tæller i denne henseende. Sikkerhed og ...

9. januar 2017: Ved den seneste ESO Astronomy Camp udforskede deltagerne temaet Det synlige og skjulte Univers. ESO og vores Science Outreach Network samarbejdede med science event arrangøren Sterrenlab og Astronomical Observatory of the Autonomous Region of the Aosta Valley (OAVdA) om denne fjerde Astronomy Camp om Universet i mange bølgelængder. Arrangementet blev afviklet fra 26. december 2016 til 1. januar 2017 i den italienske Aostadal i Alperne. I ugens løb hørte deltagerne foredrag og fik selv lov at have fingrene i astronomiske aktiviteter og natobservationer med instrumenterne på observatoriet. Det var unge imellem 16 og 18 fra forskellige af ESOs medlemslande, som deltog. Ud over det faglige, var der vintersport, hygge og ekskursioner, og det blev en uforglemmelig oplevelse for deltagerne. To unge danskere deltog også i camp'en. Nogle highlights fra denne gang var brug af en spektrograf, foredrag fra ESO-astronomer og en udflugt til Matterhorn.

2. januar 2017: Himlen over Chiles Andesbjerge er aldrig kedelig - selv ikke når menuen står på soufflé, skybølger, sneflokke, "ærtesuppe", eller flygtige skyer på et sjældent besøg. Billedet her fra højsletten Chajnantor, 5000 m over havet viser tætte skyer, som nærmer sig i solnedgangen. Over de 66 antenner, som udgør ALMA-observatorietanlægget giver skyerne et meget dramatisk billede. ALMA er Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, et topmoderne observatorium, hvorfra astronomerne studerer en hel anden slags skyer end disse her. Det er molekylskyerne, enorme samlinger af gas og støv, med en temperatur blot nogle få tiendedele af en grad over det absolutte nulpunkt. Ofte er disse områder mørke og uigennemsigtige i synligt lys, men inde i dem foregår der stjernedannelse, og i den del af spektret, som omfatter millimeter- og submillimeterbølgelængder lyser skyerne klart op. Scenen her er fanget af ESO Photo Ambassadør Babak Tafreshi, som deltog i ESO 2016 Fulldome Expedition. Ekspeditionene samlede en ...

26. december 2016: Vores Solsystem blev dannet ud fra en enorm sky af gasarter og støv. Langt det meste af skyens indhold blev til Solen, og resterne, i en skive af roterende materiale, samlede sig efterhånden til de planeter, som vi kender - og bor på, idag. Lignende processer kan astronomerne observere omkring andre stjerner i rummet. Dette flotte Picture of the Week viser en skive af roterende tiloversblevet materiale omrking den unge stjerner HD 163296. Med anlægget ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array i Chile, har astronomerne fundet detaljer i skiven, som for eksempel koncentriske ringe af stof i kredsløb om den centrale stjerne. ALMA kunne endda levere målinger i høj opløsning af hvad gassen og støvet i skiven består af. Dermed har vi fået vigtig ny viden om dannelseshistorien for dette unge stjernesystem. De tre gab imellem ringene skyldes sandsynligvis en udtynding af støvet, og i den midterste og de ydre gab ...

19. december 2016: På vegne af alle ved European Southern Observatory - ESO ønsker vi glædelig jul og godt nytår og et lykkebringende 2017.

12. december 2016: Dette flotte luftbillede viser bakker og bjerge omkring ESOs Paranal Observatory i Chile. Set oppefra sløres de skarpe sten og klipper og landskabet smelter sammen til et mønster som et bølgende stykke stof. Bygningerne i klyngen øverst til højre i billedet omfatter både observatoriets basecamp og Recidenciaen, hvor stab og besøgende til Paranal kan finde ly for de skrappe forhold i ørkenen. De enkelte bygninger til venstre for selve observatoriekomplekset huser VISTA survey telescopet. Billedet er optaget af Gerhard_Hüdepohl, som er en af ESO’s Photo Ambassadors. Han arbejder for ESO som elektronikingeniør, og han har boet i Chile siden 1997. Hans arbejdssted er ved Very Large Telescope på Cerro Paranal.

5. december 2016: Det tungeste galakser i Universet gemmer supermassive sorte huller i deres centrer. Disse kollossale sorte huller gumler det omgivende materiale i sig med en glubende appetit, og som et resultat udspyr de så enorme mængder af stråling, og de lyser op som nogle af de mest lysstærke objekter i det kendte Univers! På trods af de ufatteligt store afstande til Jorden skinner områderne omkring de store sorte huller så klart, at de synes lige så kraftige som stjerner i vores egen galakse, Mælkevejen. Vi kender nogle af disse objekter som kvasistellare objekter, eller kvasarer. De hjælper os meget til bedre at forstå verdensrummet. Fordi de befinder sig så langt væk, er der masser af mellemliggende verdensrum imellem vore teleskoper og en given kvasar. Og verdensrummet er langt fra tomt; det er fyldt med det intergalaktiske medium, som mestendels er skyer af gasarter - hovedsageligt brint og helium, men der er ...

28. november 2016: Den ultratørre Atacamaørken kunne synes et mærkeligt sted for Månen at tage bad, men på billederne her ser den ud til at gøre lige netop det. De er fotograferet af ESO Fotoambassadør Petr Horálek. Fra en start højt oppe på himlen synker måneseglet langsomt ned igennem den klare chilenske himmel, indtil den når de tætteste dele af atmosfæren lige over horisonten. Hernede begyndte det sjældne syn, fortæller Petr Horálek. Månens smalle segl bliver forvansket til en underlig "slangeagtig form" fordi lyset fra den passerer igennem luftlag af forskellig tæthed. Forskellen skyldes forskelle i temperatur, tryk og fugtighed. Den fine, glatte månebue blev optisk forvansket til en bølgende zig-zag figur, "som om den svømmede". I de tætliggende atmosfærelag blev forskellige dele af Månens figur refrakteret, eller brudt mens den langsomt synker ned bag horisonten. Alle billederne er optaget på ESOs La Silla Observatorium i Chile i retning ud over Stillehavet.

21. november 2016: Solen går ned efter endnu en dag på La Silla, og observatoriets stab kan gå i gang med det, som de er bedst til - at observere og udforske nattehimlen! La Silla var ESOs første observatorium, og det er stadig et af de mest produktive observatorier i Verden. Billedet viser det sidste dæmringslys fra den nedgåede Sol. Det giver en smuk blandinge af orange, rød og gul tæt ved horisonten. Hvad der er mere fremtrædende er de klare stjernespor, som buer sig hen over himlen. Hvert spor er dannet af en enkelt stjerne, som flytter sig hen over himlen fordi belysningstiden for billedet er lang. Kørende biler danner lysspor med deres forlygter og røde baglygter fordi også de flytter sig imens kameraet har stået åbent. Sporene viser, hvor områdets veje befinder sig. Billedet er taget af ESOs fotoambassadør Roger Wesson. For at få både tusmørkelyset og stjernesporene med på det ...

14. november 2016: Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) befinder sig højt oppe på Chajnantor Plateauet i Chile. Opbygningen af ALMA startede i 2008, og blev taget i brug for første gang (first light) i 2011. Indtil nu har det været nødvendigt for astronomer, ingeniører og teknikere at bo i midlertidige containere i basecamp-området. Det vil især være glædeligt for dem at høre, at situationen snart bliver bedre, fordi byggeriet af den nye ALMA Residencia er ved at nå sin afslutning. Så snart alle ALMAs antenner var på plads oppe på plateauet, tidligt i 2015, blev byggeriet af Residencia'en påbegyndt. Bygningen befinder sig ved Operations Support Facility (OSF) i 3 000 meters højde, og det er cirka 30 kilometer væk fra, og 2 kilometer lavere end ALMA-anlægget, som er opstillet i Andesbjergene i en højde på 5 000 meter. OSF er hovedbasis for ALMA. Her koordineres alle de videnskabelige aktiviteter, her planlægges den daglige ...

7. november 2016: Som navnet antyder, kan strejfpassager galakser imellem danne former, som ligner det menneskelige øje. Galaksekollisioner af den typer er ikke usædvanlige, men der er kun observeret nogle få galakser, som ser sådan ud. At de er så sjældne skyldes sandsynligvis at de er meget kortvarige. Kun nogle få gange ti millioner år varer det, før 'øjnene' er lukkede igen, og det er kun et øjeblik i en galakses levetid. De to galakser her hedder IC 2163 (til venstre) og NGC 2207 (til højre) — IC 2163 er den, som har øjenlignende struktur. Parret befinder sig omkring 114 millioner lysår fra Jorden i retning mod stjernebilledet Store Hund (Canis Major). Galakserne har strejfet hinanden med de yderste rande af deres spiralarme, så IC 2163 er smuttet bag om NGC 2207 set fra vores synspunkt. Sammenstødet har udløst en flodbølge af stjerner og gas i IC 2163. Stof fra de ydre dele ...

31. oktober 2016: Stjerner dannes i kosmiske skyer af gasarter og støv, når de spredte materiale i skyerne kollapser; trukket sammen af tyngdekræfterne. Områder med tættere stof har større tyngdekraft, og trækker dermed endnu mere stof til sig. Materialet danner en roterende skive omkring det, som bliver til en ung stjerne, og skivens stof bliver så langsomt omdannet til planeter eller falder ind i stjernen. I den sidste ende får den unge stjerne samlet nok stof til at temperaturen og trykket i det indre bliver store nok til at starte kernefusionen. Singlestjerner - som Solen - er ikke så almindelige, som vi en gang troede. Faktisk har næsten halvdelen af stjernerne i vores Mælkevej mindst een ledsager, og nogen af dem er endnu mere selskabelige! Tidligere undersøgelser har vist, at stjernerne i flerstjernesystemer for det meste er enten relativt tæt på hinanden (i størrelsesordenen 500 gange afstanden imellem Jorden og Solen) eller betydeligt ...

24. oktober 2016: Den 22. oktober var der igen Åbent Hus i ESOs hovedkvarter i Garching ved München. Det skete i samarbejde med de andre institutioner i forskningsområdet. Gæster hos ESO havde mulighed for på nært hold at opleve, hvordan arbejdet foregår i Verdens førende organisation for jordbaseret astronomi. Før dørene blev åbnet klokken 11:00 var der kø udenfor af gæster ivrige efter at være med til de forskellige aktiviteter. I alt var der omkring 4.300 gæster, som havde mulighed for at få deres spørgsmål besvaret af erfarne astronomer, se eksperimenter, komme på rundvisninger i hovedkvarteret, høre foredrag om aktuel astronomisk forskning, fremstille deres egen komet, og være med til at interviewe astronomer live, som befandt sig i Atacamaørkenen i Chile. Hvis du var med til Åbent Hus og tog billeder, vil vi meget gerne have, at du deler dem i Flickr-gruppen Your ESO Pictures.

17. oktober 2016: 5000 meter over havet i Chile ligger Array Operations Site (AOS) for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Her er der en bjergtagende udsigt til Atacamaørkenen fra de mange vinduer. AOS er basislejr for de daglige rutinearbejder med ALMA, og det er den næsthøjest beliggende bygning i Verden. Teknikbygningen ved AOS huser også ALMA Korrellatoren, som er den højestbeliggende supercomputer i Verden. Luften er så tynd i denne højde, at ventilatorsystemet til korrellatoren skal arbejde dobbelt så kraftigt som sædvanligt for at køle udstyret. Byggeriet af AOS teknikbygningen begyndte i oktober 2005, og alle indvendige arbejder var færdige i sommeren 2007. Billedet her viser et kig på bygningen udefra, og denne video viser luftoptagelser fra opbygningen af ALMA.

10. oktober 2016: Her ses bygningen til Operations Support Facility (OSF) for Atacama Large Millimeter/sub-millimeter Array (ALMA) sammen med en blændende måne over to 12-meter antenneparaboler i forgrunden. OSF befinder sig 2900 meter over havet i de chilenske Andesbjerge. Det er her ALMA-aktiviteterne udspringer fra. Her bor staben og de tilknyttede medarbejdere fra forskellige firmaer, samt alle de videnskabelige installationer, som har at gøre med observatoriets daglige drift. For eksempel er de to antenner på billedet blevet hentet ned fra selve observationsstedet på højsletten Chajnantor for at blive afprøvet. De er anbragt på særlige kalibreringsplatforme. Under afprøvningerne undersøges computere og motorer og teknikerne sikrer, at antenneoverfladerne er præcise til en nøjagtighed mindre end tykkelsen af et menneskehår, og at antennerne kan pege præcist på himlen med en nøjagtighed, så de ville kunne ramme en golfbold 15 kilometer væk. Når antennerne er færdigafprøvede, bliver de transporteret tilbage op på højsletten i 5000 m højde. ...

3. oktober 2016: Det smukke billede her er fanget med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og det viser den protoplanetariske skive, som omgiver den unge stjerne Elias 2-27, som er omkring 450 lysår borte. ALMA har opdaget og studeret masser af den slags skiver, men denne her er speciel, fordi den viser to klart adskilte spiralarme - det ligner næsten en lille version af en spiralgalakse. Tidligere har astronomerne set spændende spiralstrukturer på overfladerne af protoplanetariske skiver, men det har ikke været sikkert, om de samme spiralmønstre også optræder dybt inde i selve skiven, hvor planetdannelsen finder sted. Nu har ALMA for første gang kunnet se dybt idn i midterplanet af en skive, og fundet bekræftelsen på en sådan spiral af l tæthedsbølger. Tættest på stjernen fandt ALMA en flad støvskive, som strækker sig ud til, hvad der ville svare til planeten Neptuns bane i vores Solsystem. Udenfor det, i, hvad der hos ...

26. september 2016: Inde fra kuplen til det fjerde af Unit Teleskoperne på ESOs Very Large Telescope (VLT) får vi her et kig ud på nattehimlen med VLTs Laser Guide Star system i funktion. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Yuri Beletsky. LGS er anbragt ovenpå det 1,2 meter store sekundærspejl på Unit Telescope 4. Det er en del af VLT’s adaptive optics system. Laseren skaber en lysende plet; en kunstig stjerne, oppe i Jordens atmosfære i 90 kilometers højde. Det lys, som reflekteres tilbage til teleskopet kan så bruges som reference, så atmosfærens forstyrrende indvirkning kan mindskes. Det gør, at teleskoperne kan tage billeder, som er næsten lige så skarpe, som hvis teleskopet var i kredsløb om Jorden, udenfor atmosfæren. Mælkevejens plan, som her ser ud til at blive ramt af laseren, rejser sig over den åbne port i teleskopbygningen. I Mælkevejen er der striber af støv, som blokerer for stjernelyset ...