Ugens billede

20. august 2018: På det her flotte billede, som er optaget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek, ser vi Mælkevejens lysende bue over himlen ved ve ESOs La Silla Observatorium i Chile. På jorden ser vi til højre ESOs 3,6-meter optical telescope og den sølvskinnende skive på det svenske ESO submillimeterteleskop. Selv om det blev taget ud af brug i 2003 til fordel for mere avancerede instrumenter som APEX og ALMA, synes det svenske teleskop stadig at kikke længselsfuldt ud mod stjernerne - måske i håbet om at få endnu en chance for at udforske himlens undere. Mælkevejen dominerer billedet, og det viser klart, at La Silla er et at de bedste steder i Verden til astronomi. Her er der en mørk himmel og luften er klar. I toppen af den klare bue ser vi den markante røde tåge, som hedder Gum Nebula. Den er. ligesom lignende områder langs Mælkevejens bånd, en emissionståge, ...

13. august 2018: Full-Dome billedet her, af Very Large Telescope (VLT), på ESOs Paranal Observatoriumy,viser næsten alle bestanddelene ved teleskopet på eet eneste familiebillede. VLT består af fire store 8,2 m Unit Teleskoper (UT), som alle kan ses her, og som kan genkendes på de æskeagtige bygninger, som omgiver selve teleskoperne. Så er der fire 1,8 m hjælpeteleskoper (AT), af hvilke de to kan ses her til siden for deres større slægtninge, og begge med deres runde kupler åbne. Ud over standardbetegnelserne U1, U2 osv. har hvert af de store UT egne navne lånt fra det lokale chilenske Mapuche sprog: Antu (Solen), Kueyen (Månen), Melipal (Sydkorset) og Yepun (Venus). Det gule laserspor strækker sig op på nattehimlen fra en af UTerne for at danne en kunstig stjerne højt i atmosfæren. Det kaldes meget passende en Laser Guide Star (LGS). 'Stjernen' er en del af teleskopets system til adaptiv optik, som gør det muligt ...

6. august 2018: Billedet her er fra Ultra High Definition Expeditionen til ESOs La Silla Observatorium i Chile. Det viser det Danske 1,54-meter teleskop i færd med at studere den stjernebestrøede sydlige himmel. Sydkorset, som er et af de mest markante stjernebilleder, kan ses til venstre for teleskopets åbne kuppel - lige midt i Mælkevejens bånd. Stjernebilledet Crux (Sydkorset) kendes ved den korsformede gruppe stjerner, fire i alt: Alpha, Beta, Gamma og Delta Crucis. Den nærmeste af stjernerne befinder sig blot 88 lysår fra Jorden, og den fjerneste er 364 lysår borte. Den blåhvide stjerne Alpha Crucis, som udgør bunden af korset (længst til venstre på billedet her), er himlens 13-klareste stjerne. Den mørke udtværede blækklat lige over Sydkorset er støvtågen Kulsækken. Den er en af de bedst synlige af de mørke tåger, og den er tydelig med det blotte øje. Det er en uigennemsigtig sky af interstellart støv, som blokerer for lyset ...

30. juli 2018: ESO Picture of the Week i denne uge viser en halvmåneformet struktur af gas og støv - en nebula, som har navnet NGC 3199 - i en afstand af 12 000 lysår fra Jorden. Det ser ud som om tågen pløjer sig vej igennem den stjernebestrøede himmel som et skib i et stormfuldt hav. Og det er meget passende, fordi de foregår i stjernebilledet Carina - et stjernebillede på den sydlige himmelhalvkugle, som har fået navn efter kølen på et skib på latin. NGC 3199 blev opdaget af den britiske astronom John Herschel i 1834, da han var i færd med at samle sit berømte katalog over interessante himmelobjekter. Siden er tågen her observeret adskillige gange, blandt andet med ESOs 8,2 meter teleskop Very Large Telescope (eso0310, eso1117), og med 2,6-meter VLT Survey Telescope. Det er observationer med de sidstnævnte teleskop, som er basis for billedet her. Nebulaens klare halvmånefigur ...

23. juli 2018: Billedet viser nogle af antennerne fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som er et avanceret teleskop-anlæg højt i de chilenske Andesbjerge. Fuldmånen lyser over den rødfarvede horisont, og oplyser observatoriet. ALMA befinder sig på Chajnantor-højsletten omkring 5000 meter over havet. i den højde kan man få et krystalklart kig på himlen næsten hver eneste nat, som denne astronomiske kæmpelarve, som kravler hen over himlen over ALMA-antennerne på billedet. Det er Mælkevejen; dens centrale bule af gas og sammenslyngede støvbånd ses klar på den stjernebestrøede himmel. Områderne med pink skær viser, hvor der findes ioniseret gas - oplyst af nydannede stjerner. Den klareste del af Mælkevejen - det, som er selveste Mælkevejens hjerte - befinder sig omkring 25 000 lysår borte fra os på Jorden.

16. juli 2018: Billedet her er taget af Vincenzo Forchi, og det viser fine detaljer om en af ESOs mest berømte og meget flittige arbejdsheste. Forvirringen af farver, strukturer og maskiner er det indre af kuplen til det ene af de fire 8,2 meter Unit Teleskoper, som er den del af ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranalobservatoriet i Chile. UT1 her har også navnet Antu, og det betyder Solen på det lokale oprindelige sprog Mapuche. De andre tre UT'er har navne efter Månen, Sydkorset og Venus - henholdsvis Kueyen, Melipal og Yepun. Forchis billede viser Antu i færd med at blinke sit highe-tech øje åbent før en lang nats observationer af himmelrummet. Ved bygningens fod er området badet i det grønlige lys fra lysstofrør. Højere oppe suppleres teleskopets egne blå og sølvskinnende farver af de varme orange lys fra Solens sidste stråler udefra. Solstrålerne spredes af de talrige klapper, eller louvres, som ...

9. juli 2018: Fotomontagen her viser et meget velkendt kosmisk himmellegeme, men på en usædvanlig måde - det er såmænd den gamle Måne. ESO Photo Ambassador Petr Horálek fangede motivet, da han besøgte Paranalobservatoriet i Chile, hvor himlen er ganske særligt klar. Han snuppede billederne af denne markante blodrøde månenedgang med femsekunders intervaller mens Månen sank ned imod horisonten, indtil den til slut forsvandt (billederne er i kronologisk orden fra venstre mod højre og fra oven og ned). Den kraftige røde farve i billederne skyldes det fænomen, som kaldes atmosfærisk refraktion. Jo tættere Månen kommer på horisonten, des tykkere lag luft må lyset fra den passere, før det når til vore øjne, eller kameraet. Det betyder, at lysspredningen bliver mere og mere markant des lavere Månen står. Af alle regnbuens farver spreder og bryder atmosfæren det røde lys mindst, på grund af dets længere bølgelængde, og det er det, der giver solnedgange og ...

2. juli 2018: Billedet her er optaget af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og det viser MWC 758; en ung stjerne, som et tæt på at blive voksen. Den er omgivet af klumpede og uregelmæssige ringe af kosmisk støv. Tre af dem ses på billedet, og sædvanligvis er den slags ringe perfekt cirkulære, og ikke som her elliptiske. Det er første gang vi med ALMA ser en elliptisk protoplanetarisk skive. Den yderste og den inderste ring indeholder hver en meget klartlysende klump, som her ses som gule buer. Desuden ser det ud til, at der er en spiralarm i støvet, samt et område, som er støvfrit, og lidt forskudt fra centeret. Alle disse detaljer tyder på, at der også er usete exoplaneter. Under planetdannelsen vekselvirker de unge planeter med skiven via tyngdekræfter og tidevandsvirkninger, og skaber disse genkendelige strukturer. Astronomerne kan derfor ud fra et system som MWC 758 se ikke blot at ...

25. juni 2018: Ude imellem Mars og Jupiter finder vi asteroidebæltet; et kransekageformet område fyldt med klippeknolde og smuller. Selvom det meste af indholdet er spredt og knust til grus og småstumper, bliver det tilsammen til en hel del masse - omking fire procent af, hvad Månen vejer. Det meste af massen er samlet i to større himmellegemer, Ceres, som er en dværgplanet vejer omkring en tredjedel af den samlede masse, og Vesta, som indeholder omkring ni procent. Det er Vesta, som optræder på billedet her. For nyligt blev Vesta observeret med instrumentet SPHERE/ZIMPOL på ESOs Very Large Telescope (VLT). SPHERE-billedet ses til venstre, og det er dannet ved hjælp af algoritmen MISTRAL, og til højre til sammenligning et billede baseret på rumobservationer. SPHERE, the Spectro-Polarimetric High-contrast Exoplanet REsearch instrument er beregnet til at finde exoplaneter, og giver direkte billeder af objekterne. ZIMPOL er et tilknyttet undersystem, som er et kamera specielt egnet ...

18. juni 2018: I det flotte skud her fra det nordlige Chile lægger man først mærke til det flotte stjernebillede Himmeljægeren Orion, som titter ned på den smalle gangbro, der forbinder ESOs 3.6-meter teleskopet med det nu nedlagte Coudé Auxiliary Telescope på ESOs La Silla Observatorium. Og Orion står 'på hovedet', fordi vi er på den sydlige halvkugle af Jorden. Ser man nøjere på denne langtidsoptagelse, fra ESO Photo Ambassador Yuri Beletsky, opdager man mange interessante detaljer. Der er blandt andet en lysstribe fra en satellit, som passerer om bag teleskopkuplen (til venstre for midten i billedet). Barnard’s Loop, som er en svagtlysende emissionståge, er formentlig resterne efter en supernova, og den ser man som en svag rødlig cirkelbue omkring den klare Oriontåge. Lige under, og parallelt med gangbroen er de mørke støvbælter i Mælkevejen. ESOs 3,6 meter teleskop har monteret instrumentet med det mundrette navn High Accuracy Radial velocity Planet Searcher - ...

11. juni 2018: Der er mange teleskoper, som er opbygget af flere spejle eller antenner, ikke blot eet. ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranelobservatoriet i Chile er et af eksemplerne. VLT består af fire hovedteleskoper og fire mindre flytbare hjælpeteleskoper - i alt otte enheder i alt, som så både kan observere individuelt og i samarbejde. Men det er småting i forhold til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) på Chajnantorhøjsletten i Andesbjergene i Chile. ALMA består af hele 66 antenner! Selv set hver for sig er ALMA-antennerne imponerende. Højsletten ligger i 5000 meters højde over havet, og basislejren Operations Support Facility (OSF) er i sig selv højtliggende, i 2900 meter. Antennerne er ikke bygget på højsletten, så det har krævet en helt særlig teknologi at få dem derop. Her kommer Otto og Lore ind i billedet. De er bygget specielt til jobbet her, og Otto og Lore er navnene på de to ...

4. juni 2018: ESOs La Silla observatorium i Chile er indiskutabelt fotogent fra enhver vinkel - inklusive usædvanlige og kreative perspektiver som dette her! Det specielle panoramabillede er optaget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. "Jeg spekulerede over, om det ville være muligt at fange Universets mystiske farver uden indviklet udstyr," forklarede han, og tilføjede, at han oprindeligt var inspireret af en af de plakater, som blev udsendt i forbindelse med Christopher Nolans film Interstellar. På La Silla kan man virkelig mærke og indfange interstellare øjeblikke!" Petr havde tydeligvis held til at afbilde Universet i al sin skønhed. Mælkevejens majestætiske bånd stråler hen over himlen, og danner en kosmisk bro imellem to af La Sillas teleskoper: ESO 3.6-metre telescope (til venstre) og det Svenske-ESO submillimeterteleskop (til højre). Den Store og den Lille Magellanske Sky, som er vore to nabogalakser, sidder oven over det galaktiske plan i billedets øverste højre hjørne. Den klare røde ...

28. maj 2018: Ugens ESO Picture of the Week viser centret af en galakse med katalognummeret NGC 5643. Den befinder sig 55 millioner lysår fra Jorden, i stjernebilledet Ulven (Lupus), og det er en galakse af den type, som kaldes en Seyfertgalakse. Den slags galakser har meget klartlysende centrer, og forskerne mener, at det skyldes at stof suges ind i det supermassive sorte hul, som befinder sig i centret, men som ofte kan skjules af skyer af gas og støv omkring det. Derfor kan det være meget svært at observeren en sådan Seyfertgalakses aktive centrum. Der er en yderligere udfordring i forbindelse med NGC 5643: Vi ser den her fra Jorden næsten direkte fra kanten, og det gør det endnu sværere at kigge ind i det indre maskinrum. Med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og med arkivdata fra instrumentet Multi Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) på ESOs Very Large Telescope har forskerne sammensat dette ...

21. maj 2018: To spiralgalakser er låst sammen i denne knusende snurrende dans på billedet optaget med instrumentet VIMOS på ESOs Very Large Telescope (VLT). De to vekselvirkende galakser - NGC 5426 og NGC 5427 udgør tilsammen et spændende astronomiske objekt med katalognummer Arp 271. Det var målet for det sidste billede, som er optaget med VIMOS før instrumentet blev taget ud af brug den 24. marts 2018. VIMOS - en forkortelse for VIsible Multi-Object Spectrograph, har været i aktion ved VLT i en imponerende årrække over 16 år. I løbet af den tid har instrumentet hjulpet forskerne med at studere tunge galaksesrs vilde ungdomsliv, med at observere imponerende tredobbelte sammenstød imellem galakser, og med at udforske de dybe kosmiske spørgsmål, som for eksempel hvordan Universets tungeste galakser er blevet så store, som de er. Istedet for blot at fokusere på enkeltobjekter, har VIMOS fanget detaljeret information om hundreder af galakser på samme ...

14. maj 2018: De funklende stjerner et noget, som er meget mere interessant for digtere og romantikere end for astronomer. Selv under den næsten perfekte stjernehimmel over Chile, hvor ESOs bestand af verdensklasse teleskoper befinder sig, kan turbulens fra Jordens atmosfære få stjernerne til at blinke, og det forplumrer vores kig ud på nattehimlen Disse fire laserstråler er særligt designede til at bekæmpe turbulensen. De kraftige orange stråler, som står tydeligt på billedet her, stammer fra installationen 4 Laser Guide Star Facility, som er en del af den teknisk banebrydende Adaptive Optics Facility monteret på ESOs Very Large Telescope (VLT). Hver af strålerne er 4 000 gange kraftigere end en almindelig laser pegepind. Hver af dem danner en kunstig guidestjerne på himlen ved at eksitere natriumatomer højt oppe i Jordens øvre atmosfære, så de lyser op. Med disse guidestjerner kan astronomerne måle atmosfærens forstyrrende indflydelse og korrigere for den. Observationsudstyret bliver justeret og ...

7. maj 2018: Det er næsten for godt til at være sandt, men ved et astronomisk usandsynligt tilfælde eksploderede en stjerne som nova på himlen over ESOs nye Supernova Planetarium & Visitor centre i München mindre end en uge efter indvielsen. Her har ESO photo ambassador Petr Horálek fanget et billede af dværgnovaen V392 Persei den 2. maj 2018. Billedet viser et vidvinkelkig af aftenhimlen over ESO Supernova i retning imod vest-nordvest. Vi har markeret det sted, hvor novaen befinder sig med et indsat billede, hvor området lige omkring novaen er zoomet ind. Det er taget med samme kamera, men med en anden linse. På billedet er novaen let at kende fordi dne har den typiske orange farve. Dværgnovaer opstår når en hvid dværgstjerne samler stof ind fra dens lettere ledsagerstjerne i et dobbeltstjernesystem. Stoffet i skiven omkring dværgstjernen komprimeres på vej ned på overfladen af den hvide dværg. Her opvarmes gasserne kraftigt, ...

30. april 2018: Her lurer et drilsk grin midt i et hav af stjerner. Billedet er en lille del af en gigantisk farvemosaik i gigapixels, som dækker Mælkevejens hjerte. Mosaikken består af tusindvis af meget detaljerede billeder optaget med ESOs teleskop VISTA - Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy. I den ser vi flere stjerner i Mælkevejens centrale områder end nogensinde før. VISTA er valgt til opgaven fordi det har et ekstremt følsomt infrarødt kamera tilkoblet. I infrarødt lys kan man se igennem det meste af det støv, som ellers blokerer vores kig ind imod centeret. Det vi her ser, er en tæt stribe af gasarter og støv - en nebula, som selv VISTA ikke kan se igennem. Området er i nærheden af den kendte Lagonetåge, som dog ikke er med på billedet her. Det ser lidt ud, som om tågen ser drilagtigt på os, fordi den skjuler hemmeligheder imellem de stjerner, ...

23. april 2018: Billedet viser tre af teleskoperne på ESOs La Silla observatory i Chile — MPG/ESO 2.2-metre telescope til venstre, ESO’s 3.6-metre telescope i baggrunden bag ved det, og Det danske 1,54 m teleskop i forgrundetn, hvor det ser ud til at overskygge kollegerne i baggrunden. Selvfølgelig er det her et yderst forvansket billede af teleskoperne. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek ikke for at vise teleskopbygningerne i sig selv, men for at vise nattehimlen over observatoriet, som er en af de bedste steder i Verden til at dyrke astronomi. Det er en langtidsoptagelse, som skal vise stjernernes bevægelse i deres baner over stedet. Som tiden går, ser stjernerne ud til at trække lange buer af lys hen over himlen - det, som kaldes stjernespor, så himlen bliver fyldt med store cirkelbuer. Fænomenet skyldes jo, at Jorden drejer sig; ikke at stjernerne flytter sig. Stjernesporene er centreret omkring et ...

16. april 2018: Dette flotte kig fra ESOs Paranal Observatorium viser en imponerende natlig scene, som dækker en del af ESOs Very Large Telescope (VLT); observatoriets mest berømte beboer. Teleskopbygningen i midten af billedet er et af de fire Unit Teleskoper (UT). VLT består af disse fire plus fire mindre, flytbare Auxiliary Telescopes (ATs). Uanset hvor imponerenden selve VLT måtte synes, så overstråles det at himlen ovenover. Mest fremtrædende er den farverige lysbue, som er vores egen galakse, Mælkevejen, som strækker sit hen over hele panoramaet som en natlig regnbue. Regnbueideen havde også de gamle nordboere. De fortalte somme tider til hinanden, at Mælkevejen var det samme som regnbuen Bifrost, men set ved nat, hvor farverne jo blegner, hvis ikke man som her forstærker dem ved kameraets hjælp. En del af himlen får en svagt grøn farve fra det fænomen, som kaldes airglow, og de to klatter, som er De Magellanske Skyer, kan ...

9. april 2018: Lys kommer til teleskoperne p ESOs La Silla Observatorium i det nordlige Chile fra enorme afstande, både fra planeterne og månerne inde i Solsystemet og fra de fjerne stjerner i Mælkevejen og endnu længere fra. Dette flotte panorama i Ultra High Definition er skabt af ESO Photo Ambassador Babak A. Tafreshi, og det viser en lang række forskellige himmelobjekter. De to mest fremtrædende lyskilder her er Den store og Den lille magellanske Sky, som ses som to diffuse ploetter i midten af billedet. De to nabogalakser befinder sig henholdsvis 160000 og 200000 lysår fra os. Det nærmeste himmelobjekt på billedet her er Mars, som ses lige til højre for den åbne kuppel til Det danske 1,54 m teleskop i forgrunden. Da billedet blev taget, var den røde planet 93 millioner kilometer fra Jorden. Venus, som var 120 millioner kilometer væk, ses oven over bygningen til venstre til MPG/ESO 2,2-meter teleskopet. ...